Litteraturfestival i Aarhus

2 kommentarer

Lørdag morgen tog min kæreste og jeg til Litteraturfestival i Aarhus Ridehus. Vi ankom lidt i 10 og gik først rundt og kiggede lidt ved de forskellige boder, der var stillet op rundt omkring i Ridehuset. Klokken 10 tog vi til et oplæg med Kristian Bang Foss og Jonas Møller. De talte om den fortvivlende smerte og det forbandede morsomme i Bang Foss' forfatterskab. I løber af oplægget læste Bang Foss op fra to af sine romaner "Stormen i 99" og "Døden kører Audi". Det var en rigtig interessant dialog, de havde, og der kom gode spørgsmål fra publikum. Jeg synes altid, det er interessant at høre forfatterens overvejelser, og det var en virkelig speciel oplevelse at høre Bang Foss' romaner blive læst op. Bang Foss' læste op med en yderst monoton stemme, og det gav mig en helt anden oplevelse af romanen, fordi det var en anden måde, end jeg selv havde læst den på. Det fik mig til at reflektere over oplæsning, og hvad det gør ved fortællingen. Måske kommer der endda et blogindlæg omkring emnet, når jeg har haft tid til at tænke lidt mere over det.

Efter oplægget havde vi brug for at strække benene, og vi gik derfor rundt og kiggede på de forskellige boder og fik en kop kaffe ved Løves Bogcafé, som havde en lille bod helt oppe ved indgangen. Vi satte os ned ved deres små caféborde og talte lidt om oplægget, som vi begge fandt vildt interessant. Da vi havde drukket vores kaffe, gik vi til næste arrangement. Det var en samtale mellem Christos Tsiolkas fra Australien og Mads Rosendahl Thomsen (som er lektor på litteraturvidenskab i Aarhus). De talte om verdenslitteratur med fokus på, hvad Tsiolkas kaldte "den tørre og akademiske europæiske roman". Tsiolkas mente, at vi havde "for lidt på spil" i Europa, og han følte aldrig rigtigt, at han fik et ordentligt stød i maven, når han læste europæisk litteratur. Til gengæld mente han, at krisen (specielt i Sydeuropa) kunne være en åbning eller en god mulighed for at starte en ny æra af europæisk litteratur. Jeg var ikke helt enig med ham på alle punkter, men det var interessant at høre en udefrakommendes synspunkter.

Efter oplægget gik vi ud i byen og fik noget frokost. Da vi kom tilbage til festivalen hørte vi et oplæg med Pablo Llambías og Stefan Kjerkegaard. De talte om, hvorvidt en fortælling kan være menneskelig, og hvornår og hvorfor opfattelsen af teksten glider sammen med personen bag. Vi kom midt i oplægget og fik nok ikke alt med, men han oplevede tit ved anmeldelser, at folk havde svært ved at skelne mellem fiktionen og det personlige aspekt. Pablos tekster er også "tanker", og derfor har læseren nok ofte en tendens til at forbinde ham med indholdet.

Da vi kom hjem fra festivalen, talte min kæreste og jeg om, at det sidste oplæg var lidt for meget. Pablo Llambías, der også er rektor på Forfatterskolen i København, talte blandt andet om litteratur og kunst. Vi synes begge to, at litteratur nogle gange kan blive for "påtaget kunstnerisk" og have et for snævert publikum. For os handler god litteratur om, at fortællingen er god og spændende, og at man holder af at læse bogen. Forfatteren kan selvfølgelig sagtens have kunstneriske overvejelser og skrive i et smukt sprog, men hvis det kunstneriske og "det at skille sig ud" bliver det eneste formål med fortællingen, så gider jeg simpelthen ikke læse bogen.

Alt i alt var det en fantastisk date, min kæreste havde inviteret mig på. Det var både lærerigt, underholdende og vildt interessant. Jeg elskede det, og jeg skal helt sikkert med igen til næste år.